På Prærien er nærvær, omsorg og tryghed 3 nøgleord i vores tilgang til børnene. Forudsætningen for udvikling er et trygt barn, og vores struktur og organisering tilgodeser at personalet har en nærværende relationer til alle børn.
For at understøtte børnenes ret til at være barn, i at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo, er det vigtigt for os, at de får udfordringer, de på eget initiativ kan udfordre sig selv og andre med, i alle situationer og sammenhænge. På Prærien opfatter vi grundlæggende børn som kompetente og selvstændige, og vi ønsker at vise børnene at vi har tillid til, at de kan være medskabere af egen læring og udvikling.
Alle ansatte på Prærien, har respekt og ydmyghed over for, at børn skal udfordres på hver deres måde, og at det kræver tid, rum, spontanitet og gode forbilleder.